Ophængningen understregede en klar sondring mellem iagttagelsestegninger, kultegninger og malerier. Intentionen var at belyse væsentlige aspekter af billeddannelsens væsen og desuden at synliggøre spændvidden i Ole C Hansens praksis.
Iagttagelser:
At tegne af. Blyant og blok. Nysgerrigheden retter sig mod den ydre verden i håb om at finde former, der kan modsvare den ”indre” erfaring. Ved at tegne og ikke blot fotografere, skabes som bekendt ikke blot en afbildning, men også en måde at gøre det på. Alle de valg der tages helt ned til den mindste blyantsstreg, hvad skal fremhæves? og hvad skal udelades?, gør mange af tegningerne originale trods deres udgangspunkt i simpel imitation. Disse tegninger er imidlertid ikke mål i sig selv, de er tilegnelser, og er afgørende for, hvad der egentlig er at handle med i de mere risikobetonede ”frie” billeder.
Kultegninger:
Her er den enkelte tegning målet i sig selv. Der spilles på alle strenge men uden farver. Verden er sort-hvid, men ikke af den grund enkel. Tegningerne udstilles særskilt på en væg.
Malerier:
Her sættes alt i spil og på spil. Det er primært farvebeslutningerne, der er styrende for billedets udformning. Malerierne udstilles enkeltvis på væggene.
