DIALOG AARHUS – BERLIN

ProKK, Transform 2011, Filmby Aarhus.
En samlet manifestation af kunstnersammenslutningen ProKK.
En eksperimenterende billedkunstudstilling, der undersøgte forvandlingens mulighed inden for rammerne af det bevidst iscenesatte og grænseoverskridende samarbejde.
Dialog Aarhus-Berlin var Kristen Forster og Ole C Hansens bidrag til udstillingen.

DIALOG AARHUS - BERLIN

DIALOG AARHUS - BERLIN

Dialog Aarhus – Berlin

Med opholdssted i henholdsvis Aarhus (Ole C Hansen) og Berlin (Kristen Forster) blev iværksat en dialog med udgangspunkt i en fælles fascination af urbanitet, kunst og emner af mere privat og eksistentiel karakter.

Hensigten var at lade de to byers forskellige stemninger være bestemmende for dialogens forløb. At der blev ‘talt’ fra to markant forskellige lokaliteter var en pointe – den spænding og gensidige nysgerrighed, som blev skabt af forskellen og distancen har været helt tilsigtet.

Dialogen blev opfattet som sagen selv, spørgsmål og emner skiftede undervejs. Værket var tænkt som en løbende dokumentation af dialogen. Bordet af brugte planker blev lavet til lejligheden.

Rent praktisk forgik kommunikationen via mail og almindelig postforsendelse.

→ Transform – Filmbyen Aarhus, 2011

 


Dialogen i sin helhed


 

DIALOG AARHUS - BERLIN
1_Kristen ForsterInkjet print på papir | 30×21 cm | 2011
Oh Ole!

Når man i DK tænker på Århus, er det domkirken, cafeerne, bugten, skoven, vadestedet og kvinderne man først tænker på. I Berlin tænker man på… tæpperensning

Kræn


 

2_Ole C HansenOlie på smørebrædt | 13×13 cm | 2011

#1 | Olie på smørebrædt | 13x13 cm | 2011

#2 | Olie på smørebrædt | 13x13 cm | 2011

Hej Kræn

Beklager at svaret har måttet lade vente lidt længe på sig. Men jeg har været hyret ind til udstillingsopbygning i Kunstbygningen – udstillinger, der åbnede i fredags.

At svaret så ovenikøbet ser skamløst letkøbt ud gør det jo kun mere pinligt. Men altså – der har været flere ting i spil. Jeg synes, det er et morsomt fund, at der står ‘www.aarhus-berlin.de’ i dit billede, og det er en glimrende indledning. Jeg endte dog med at se bort fra det skiltemæssige mod til gengæld at snuppe nogle af farverne, og sætte dem i en anden ramme, give dem en anden behandling.

Det er den gule (eller en der ligner meget), der er smurt på en gammelt kvadratisk smørrebrædt med rødt plastiklaminat (det er svagt marmoreret). Det er gammelt og består af træ i midten, hård masonit tror jeg. Det har altså en materialitet, og det har været en brugsgenstand. Og farven ligner fed margarine (det er oliemaling).

Fed mad og spirituel kontemplation! Og gult som lys, skin eller falsk guld. Lutter forvirrede spørgsmål.

I øvrigt har jeg overvejet at lave nogle multiples af disse smørebrædder. Der er seks-syv stykker endnu. Bare male dem gule – ens og alligevel lidt forskellige.

Hvad siger du til det?

Venter med spænding.

Ole


Wallah

Fint svar! Og jeg synes osse det er en god idé at man kan få en lille Richter med hjem til billige penge. Jeg har selv haft det i baghovedet hele tiden, men er ikke kommet på noget brugbart endnu. Jeg er iøvrigt næsten klar med et svar..måske idag. Du får det med posten i løbet af ugen Du behøver bestemt ikke undskylde dit indlæg, mit ser mindst ligeså letkøbt ud. Nu er der jo ikke noget galt i at købe let, lad os lige få det på plads

Apropos Richter jeg så en udsendelse med ham i anledningen af en udstilling i Tate tror jeg det var. Han virkede meget hemmelighedsfuld og var ikke meget for at kommentere sin kunst. Jeg så også en udsendelse med Anselm Kiefer. Jeg havde troet, at han måske var en af tysk historie tynget alvorsmand, men nej. En smilende utrolig sympatisk mand, der venligt svarede på alle ikke altid lige præcise spørgsmål. Det er helt klart et menneske der stadig søger og lisså fuld af spørgsmål som af svar. Et menneske man kunne tale i dagevis med tror jeg. Behagelig overraskende.

Nå jeg må ned og købe en kuvert til mit spidsfindige, letkøbt udseende svar til dig

Kræn

 

 


 

DIALOG AARHUS - BERLIN
3_Kristen ForsterBrev+kuvert, klude og serviet | 40×45 cm | 2011
Hej Ole,

Så er svaret klar til afsending. Det består 3 (ubrugte) karklude i rød, gul og blå, et brev fra min mor, kuverten fra brevet med grøn plastik stukket i, og en hvid serviet.

Jeg vedlægger to billeder så du kan se hvordan det skal lægges op. Fordi det er så uprætentiøse effekter, er præcisionen så meget desto vigtigere.

I bunden lægges den røde karklud, derefter kuverten i øverste venstre hjørne, så to af siderne flugter med karkludens kant. Derefter lægges de andre objekter, så der dannes et rødt kors. Det vigtigste er at korset bliver så regelmæssigt og prægnant som muligt, at der stikker dele af karkludene og brevet ud af det røde felt, er tilstræbt. Brevet placeres i nederste højre hjørne med ordet ” Mor” yderst og nederst. Det er vigtigt at kuverten er åben så man dels ser at der er noget i, dels at man bemærker symmetrien i kuvertens afrevne, utålmodige åbning.

Hen over det hele placeres en hvid papirserviet, der er tynd nok til man kan ane det underliggende,
det nederste højre hjørne er bøjet op så man kan se ordet ” mor” i brevet. ( jeg sender et lille forråd servietter med). Der skal på ingen måde tilskyndes til at kigge under servietten, men bliver publikum nysgerrige, måske ansporet af brevet og ”mor”, er det helt ok. Det kan være at de måske ikke for lagt servietten præcist tilbage igen og om man skal fjerne servietten helt efter værket jo engang er ”defloreret”, ved jeg ikke. I al fald er det vigtigt at servietten ikke bliver fedtet og nusset og stadig har en karakter af opdækning.

Ak ja Ole så meget for så lidt. Jeg skal nok gøre mine følgende svar mere ligetil. Som du ser, har jeg besvaret din smørebrædtRichter med en karkludeDalsgård. Mor. På den måde har vi dækket hele den europæiske modernisme fra tidlig dada op til de postmoderne tyske malere. Til din kulinariske køkkenregion har jeg lagt hygiejne, hvidhed, navlestreng. Ufarligt, nærmest resignerende. Tilsyneladende.

For man kan læse brevet fra min mor. Det er på tysk, men oversat står der ( jeg skal lige nævne at paven var i Berlin)”…Og hvordan går det med Paven. Når du skriver, at han vil deltage i maraton, så mener du da vel ikke, at han vil løbe med? På sine blege tynde ben kommer han vel ingen gang 5 meter. Han er mig så vederstyggelig, og jeg forbinder ham altid med en usympatisk, hyklerisk myrrah-stank og tøj, der ikke er blevet luftet”

Vi har altså her at gøre med den mest ætsende kritik af Pavestaten, siden Luther slog sine 94 teser op på porten i Wittenberg ! Derfor den hvide serviet! Værket, Ole, dækker ikke kun modernismens udvikling, men kommenterer og kritiserer også 1500 års europæisk religions og idéhistorie. Det kan være det ligner tre karklude og et brev hjemmefra, men…

Under alle omstændigheder så går jeg ned og sender det nu, så du har det nok i overmorgen.
Kh Kræn


Hej Kræn
Kalkes der nu kirker igen? Og hvorfor så puritansk? Er billedet et udtryk for en af karklude og hvide servietter undertrykt vitalisme artikuleret af din gamle MOR i form af en nedgørelse af tynde og blege ben, mangel på fysisk udholdenhed, uluftet tøj og myrrah-stank?

Næ, se hvad der kommer her – en rigtig sejrherre (med lumre associationer til noget racerent herrrefolksagtigt). Mon din mor vil synes om den? Den udtrykker ihvertfald mere kropsdyrkelse end spirituel kontemplation.
(Skulpturen er et eller andet sted i huset, men endnu ikke fundet – du får et billede snarest)

Ole

 


 

DIALOG AARHUS - BERLIN 4_Ole C HansenFotokopier og lommelygte | 35×25 cm | 2011
Hej Kræn igen
Den førnævnte skulptur er ikke til at opdrive, så det der skulle have været et vitalistisk indlæg med ironisk undertone, bliver så noget helt andet.
Der er åbenbart ingen vej udenom – MOR.
Ja, du har jo selv slået temaet an. Sikkert ikke tænkt så bogstaveligt – blot brugt din mors brev som sætstykke – men lad mig så bevidst misforstå og gribe chancen til… ja, til hvad egentlig?
Mit indlæg ser også ret anæmisk og puritansk ud, sådan rent æstetisk. En stabel af tre bunker hvidt papir, nogle dokumenter, hvor man tydeligst læser ordene ‘KOPI’ og ‘NDSIGT’. Herover er lagt en billig lommelygte, der er armygrøn og med en tilstræbt klodset mekanisk form. Den er lagt op, så den ligner en pibe, måske også et håndtag. Vigtigst er at den kontrasterer det hvide bureaukratiske papir, ved at associere til noget udendørs og noget der foregår i mørke. (Måske den skal tændes og lyse under udstillingen?).
Stikker man næsen tættere på, er det muligt rent faktisk at læse brudstykker af papirerne. Er man ikke alt for utålmodig er det også let at opdage, at der tale om en kopi af en sygejournal for en psykiatrisk patient indlagt 28.12.1999 med diagnosen neurosis anxiosa.
Det er selvfølgelig min mors sygejournal, der som bekendt endte med at begå selvmord i marts 2006. Modsat din mors håndskrevne og kærlige brev, er dette skrevet ikke af min mor men om min mor. Den kliniske distancering behøver ikke at være urovækkende i sig selv, men i dette tilfælde er den, fordi den understreger det tragiske indhold. Det er ganske enkelt det mest rædselsfulde jeg nogensinde har læst. Lommelygten er den hun havde med til Senegal og formentlig har brugt i alle de sidste ti år hun tilbragte hver vinter der. I den forstand repræsenterer den en fuldstændig anden verden. En verden der forlængede hendes liv betragteligt, men jo altså ikke kunne forhindre det uundgåelige.

Vi høres ved
Ole

 


 

DIALOG AARHUS-BERLIN
5_Kristen ForsterGouache på print (i plastik chartek) | 34×24 cm | 2011

 

5_Kristen - udfoldet
5_Kristen ForsterGouache på print (udfoldet) | 34×24 cm (hver) | 2011
Hej Ole!
Det er stærke sager, du dykker ned i og meget, meget vedkommende! Ja læg du bare vores indlæg ind og foretag de tilpasninger du finder nødvendig. Korrespondancen kan godt lægges op på bordet (jeg havde selv tænkt at foreslå at den skulle indgå i udstillingen) Der er også den mulighed at man satte den i et gammelt ringbind i kronologisk orden, sat op på højkant som modsætning til de flade billeder og så der kom noget kontoragtigt over opsætningen. man kunne evt vise den uncut, med regibemærkninger som denne her, så tilblivelse blev en del af udstillingen, altså noget “meta” noget. Men du har sidste ord i forløbet eftersom du jo står med de praktiske opgaver. Og måske er det bedst at holde tingene klare. Men et indtryk af “postvæsen” og korrespondance ville være ok. Og ja det ville være bedst med lys i lommelygten i hvert fald så længe batteriet holder.
Ja, stærke sager, Ole. Mit svar er sendt i dag. Det benytter sig af flere af de bolde vi nu har i luften. Den del af din mors smerte jeg bedst kan sætte mig ind i er hendes rastløshed hendes søgen efter et ståsted, et hjem. Om det det var i Afrika eller i Ålborg. Et håb om at nå frem, men en stændig fornemmelse af ikke at være det rigtige sted og til sidst tvivlen om et sådan et steds realitet. Kiefers Heimat, Celans formidable digt ( jeg kendte det ikke, men er helt slået omkuld) (fuga betyder flugt). Det er nok de tre kilder, jeg har brugt i mit svar.
Det er en gennemsigtig kuvert med tre tegninger i, der skal ligge i den rækkefølge de er sendt i. Kuverten skal bare ligge på bordet, og folk er velkomne til at åbne kuverten og se hvad der er i. Eventuelt lægge dem op og glemme at lægge dem tilbage igen. Gå på opdagelse. Referencerne til Kiefer er jo så åbenbare at det næsten er pinligt, men han ER jo bragt på bane, han ER et af de ikoner som du og jeg ikke kunne og ville komme uden om da vi skulle dykke ned i den maleriske materie i vores unge dage ( sammen med Dalsgård og Richter)
Kh Kristen

 


 

DIALOG AARHUS - BERLIN (6_Ole)
6_Ole C HansenZinkplade med sort tagmaling (?) | 39×57 cm | 2011
Hej Kræn

ET FUND!
(Det er en gammel tagplade af en slags zinklegering. Jeg har ikke tilføjet det fremskredne forfald noget. Blot lagt det frem).

Celan, Kiefer og hjemløshed. Jeg synes, det ser tilpas trøstesløst ud…

Kh
Ole


Wolle!
Det ser godt ud! Jeg var lidt i Tvivl om bordets “grovhed”, men zinkpladen understøtter på fornem vis bordet. Jeg håber da ikke det bliver for trøstesløst, feks mener jeg vi bør satse på at have lys i lommelygten. Er det muligt at instruere vagten om at tænde og slukke den? Og evt skifte batterier? Jeg vil tænke på noget i a4 størrelse. Kan der hænge noget over den ende af bordet, feks en presenning med jord eller sådan noget. ( det blir fanme noget blut und boden noget )Det skal jo osse fungere æstetisk og der må du jo melde om det er tilfældet. Jeg tænker på noget. Det kan jo være det bare skal blive som det er Eller lave en fælles afslutning

 

Billedkunstner Ole C Hansen

Født 1964. Har siden anden halvdel af 1980’erne arbejdet med maleri, tegning, grafiske tryk og fotografi. Altid har interessen kredset omkring det ikoniske udtryk, hvad der karakteriserer dette, og hvad der gør det forskelligt fra fx litterære, musiske eller sceniske udtryk.
I begyndelsen fyldte en antiæstetisk orientering næsten alt – dårlig smag, kitsch og decideret hæslighed rummede en kort overgang den største skønhed. Senere neutraliseredes spørgsmålet om smag og blev afløst af en nysgerrighed for det æstetiske som kilde til erkendelse.
En lang række spørgsmål er i tidens løb blevet undersøgt og forskellige kunstneriske positioner afprøvet med baggrund i den holdning, at ingen erfaring er for underlødig til ikke at kunne fungere som brændstof i den kunstneriske motor, sålænge resultatet er et værk der bevæger.
 
Ole C Hansen er uddannet fra det Det Jyske Kunstakademi i 1995. Bor og arbejder i Aarhus.
 

Ole C Hansen | +45 2696 5880 | oc_h@live.dk